Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)
I 1938 ydede den blot 26-årige aarhusianer Bernhard Arp Sindberg beskyttelse til et anslået antal af 6.000-10.000 lokale kinesere under den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes voldsomme erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnes at have kostet et sted mellem 40.000 og 200.000* kinesere livet.
Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA
En kinesisk helt
På kinesisk bliver Bernhard Sindberg ofte omtalt som Mr. Xin – en ærestitel, som viser, Sindberg havde hjertet på rette sted. Også betegnelserne Vor frelser, Den største dansker og Den skinnende Buddha er blevet brugt om Sindberg. De ærefulde titler skyldes Sindbergs heltedådige humanitære redningsarbejde i den daværende kinesiske hovedstad, Nanjing, da Kina i 1937-38 var besat af japanerne og ”Nanjing-massakren” fandt sted.
Opvækst
Sindberg blev født i Aarhus i 1911 i Schleppegrellsgade 19. Han voksede op på vekslende adresser, primært i Frederiksbjerg. Da var bydelen stadig under opbygning som del af Aarhus’ betydelige befolkningstilvækst, blandt andet grundet tilstrømningen af arbejdere fra resten af Østjylland.
Bernhard var den anden søn i en børneflok af varierende størrelse, da han to gange mistede unge søskende.
Sindbergs far, Johannes Nielsen Sindberg, var en ambitiøs herre. Han drev oste- og margarinehandel fra skiftende adresser. Mens Bernhard var lille, stod Johannes bag stiftelsen af Aarhus Mælkehandlerforening, der skulle samle de handlende i en fælles organisation. Foreningen skabte dog mere splittelse end samling og førte til oprettelsen af en konkurrerende forening. Dette var ikke Johannes’ eneste kontrovers, da han to år senere rodede sig ud i problemer med mejerierne, hvilket i 1915 førte til en boykot af hans forretning, der med tiden måtte lukke ned. Alt dette skabte en korterevarende usikker periode for familien, hvor Johannes blev indkaldt til sikringsstyrken og siden kortvarigt flyttede til Vejle.
Da Bernhard nærmede sig seks-årsalderen, vendte familien dog tilbage til Aarhus og slog sig ned i Frederiksgade, hvor faderen igen åbnede en ostehandel. Den blev med tiden udvidet til flere adresser, blandt andet i form af et aktieselskab, der dog i 1925 var i likvidation.
Sindberg startede kortvarigt sin skolegang på Finsensgades Skole, før han flyttedes over til Ingerslev Boulevards Skole i september 1917. Skolen havde et stort elevtal og et stort fokus på disciplin uden straf. Da faderen med tiden kom til flere penge, blev Sindberg indskrevet på Kirkegaards Skole i Grønnegade. Skolen havde et godt ry og et lavere elevtal end den velfyldte borgerskole. Skolen findes ikke længere, men indgik i Forældreskolen i 1935.
Som 14-årig kom Sindberg i lære som skiltemaler hos den velrenommerede malermester Staalby på Jydsk Skiltefabrik på Frederiksbjerg, som tilligemed var formand for Arbejdsgiverforeningen i Aarhus. Sindberg gjorde næppe sin uddannelse færdig og var allerede året efter registreret uden arbejde. I december 1927 forlod Sindberg for første gang familien og drog til USA, hvor han i en periode arbejdede på forskellige skibe.
Faderen blev senere redaktør for Uge-Avisen i Odder og trak familien med til Holsteinsgade 11 Odder.
Fra 1930 var Sindberg to gange tilbage i Danmark, først sammen med familien i Odder, hvor han beskæftigede sig som mejerielev og senere som værnepligtig i marinen. Herimellem havde han meldt sig til Fremmedlegionen, men valgte efter få måneder at desertere trods risiko for hård straf.
Efter sin tid i marinen forlod Sindberg igen Danmark. Efter sin ankomst med skib til Kina i 1934 ernærede Sindberg sig ved at demonstrere danske rifler for kineserne for Dansk Rekylriffel-Syndikat og siden som vagt i Nanjing for den danske entreprenørkoncern F.L. Smidths cementfabrik. Fabrikken var netop etableret, men som følge af krigens udbrud blev den rømmet for medarbejdere.
”Blod, blod og atter blod”
Sindberg virkede imidlertid også som chauffør for den engelske reporter Pembroke Stephens, som skildrede krigen, herunder også japanernes overgreb på kineserne. Første gang aarhusianerne skulle få kendskab til Sindbergs liv og virke var, da Aarhus Stiftstidende i november 1937 bragte en historie om en japansk soldats drab på Pembroke. En begivenhed, som Sindberg slap fra med livet i behold, og derfor kunne bevidne. Som umiddelbart eneste dansker dokumenterede Sindberg via fotos og breve krigen og overgrebene på civilbefolkningen.
”Ødelæggelserne er totale. Landsbyerne er nedbrændt og alt kvæg og fjerkræ bortført. Ligene flyder i gaderne og tjener som føde for de omstrejfende hunde og vilde dyr. Kun den ældste del af befolkningen er blevet skånet, og dem kunne man møde strejfende omkring i deres desperate søgen efter en smule føde. Du aner ikke, hvor der flyder blod alle vegne. Siden august har jeg dagligt haft rig lejlighed til at studere krigens rædsler. Blod, blod og atter blod.” Således beskrev Sindberg den barske, gruopvækkende virkelighed i et brev hjem til Danmark i februar 1938.
Heltedåden
For at undgå de japanske bombardementer og for i øvrigt at opretholde indtrykket af, at fabrikken ikke var herreløs, fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.
Japanerne nærede respekt for tyskerne - og angiveligt også for det danske flag - og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. I antal mellem 6.000 og 10.000 (sandsynligvis nærmest sidstnævnte antal) søgte de tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors og andre aktører inde i Nanjing. Sindbergs indsats var præget af stort personligt mod og integritet, men sikkert også af ungdommeligt vovemod under de dramatiske rammer.
Nyere forskning tyder på, at hovedparten af de op mod 10.000 kinesere, der søgte tilflugt i lejren, som Sindberg stod for, sandsynligvis ville have klaret sig igennem med livet i behold uden Sindbergs indsats, men de ville ikke have klaret sig igennem uden alvorlige ar på sjælen.*
Japanerne og det danske konsulat tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve i forbindelse med Folkeforbundet. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.
Sindberg mindet i Aarhus
Se også Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg.
Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.
I 2019 kunne en stor udstilling om Sindberg opleves på Dokk1 i Aarhus. Udstillingen blev til på initiativ af Nanjing Kommune og blev udarbejdet af Nanjing Kommune, Nanjing Universitet og Memorial Hall to the Victims in the Nanjing Massacre og opstillet i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Stadsarkiv.
I forbindelse med udstillingen kunne Dronning Margrethe 31. august afsløre en statue af Sindberg i Mindeparken. Til afsløringen deltog blandt andet delegerede fra det officielle Kina samt mange fra Sindbergs familie. Statuen er skabt af billedkunstneren Lene Desmentik i samarbejde med kunstnere fra Nanjing.
Mindesmærkets betydning
Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, hvilket er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus Bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937-1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina.
”Håbets dør”
Rammerne, som figuren står i, er udformet som en åben dør, for det, Sindberg gjorde, var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at indlede. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort, at rammerne åbner dørene op mod hverandre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus Bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”.
Baggrund for figuren
Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt for at skabe en skulpturel balance imellem skulpturelementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden, som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de to byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde.
På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle, velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab, som Sindberg i høj grad besad.
Kilder og litteratur
- Sindberg - Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38 af Peter Harmsen, 2019, Lindhardt og Ringhof.
- Ministerialbog – Århus Sankt Pauls Sogn 1910-1913
- Vejvisere 1912-1926
- Aarhuus Stifts-Tidende 30. juni 1913, 8. aug 1913
- Demokraten 18. april 1915
- Skattemandtalslister: De Mezas Vej 9 1917, Frederiksgade 1918, Frederiksgade 1921
