Harlev
Harlev er en forstad til Aarhus Kommune, som tidligere hørte til Harlev-Framlev Kommune.
Det Harlev, som vi kender i dag, blev først etableret i forbindelse med Hammelbanens indvielse i 1902. Det oprindelige Harlev, som i dag har det officielle navn Gammel Harlev, ligger omtrent en kilometer sydøst for Harlev. I Gammel Harlev finder vi Harlev Kirke og den nu fredede Harlev Præstegård. Ved Gammel Harlev ligger også Harlev Mølle.
Stationsbyen etableres
Harlev – altså Gammel Harlev – blev i 1842 en del af Harlev-Framlev Kommune. Ud over Harlev og Framlev bestod den nye kommune af landsbyerne Hørslev, Hørslevbol, Labing, Lillering, Tåstrup og Skibby. Omkring tiden ved det efterfølgende århundredeskifte var Hammelbanen, der gik mellem Aarhus og Hammel, ved at blive anlagt. Den nye jernbane kom til at gå igennem Harlev-Framlev Kommune, og stationen blev anlagt lige mellem Harlev og Framlev. Her lå dog ikke andet end marker mellem et par udflyttede gårde, men hurtigt blev der opført en lille stationsby omkring den nuværende Vestervej. Her blev selvfølgelig selve stationsbygningen opført, og i 1904 fik den nye by et bageri, i 1905 et forsamlingshus og i 1909 et mejeri. Samtidigt steg indbyggertallet også stødt. I 1921 boede der således i Harlev Stationsby 119 indbyggere, og der var desuden kommet købmandsforretning, slagterforretning, afholdsrestaurant, skole og brugsforening til.
Harlev opslugte vejbyen
I 1956 blev Hammelbanen nedlagt, men Harlev fortsatte med at vokse. At Harlev ikke stagnerede lige som så mange andre af landets tidligere stationsbyer, kan formodentligt tilskrives bilismens sejrsgang og de gode tilkørselsforbindelser mod egnens større byer – heriblandt selvfølgelig Aarhus. Stationsbyen overtog nu også helt navnet Harlev, og landsbyen Harlev blev omdøbt til Gammel Harlev.
Atypisk blev det dog, at størstedelen af Harlevs indbyggere kom til at bo i et andet sogn; nemlig Framlev Sogn – hvilket stadig er tilfældet i dag. Dette skyldes, at stationsbyen i sin tid blev anlagt i det nordligste af Harlev Sogn. Da stationsbyen udvidede sig mod nord, krøb den hurtigt ind i Framlev Sogn. Lidt nord for stationsbyen var der i 1930’erne blevet anlagt vejbyen Framlev Korsvej langs Silkeborgvej ca. 500 meter syd for den lille landsby Framlev.
Kommuneskolen
Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer og, da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag Næshøjskolen – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt Jens J. Sørensen. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag Engdalskolen) i Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet 10 år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med Strange Nielsen og Sparre Mikkelsen som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning.
Harlev i dag
I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere end bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse.
Harlev er i dag en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. I området omkring Vestervej kan man dog stadig fornemme stationsbyen. I nr. 7 er den gamle, smukke stationsbygning omdannet til spejderhus, mens det tidligere kommune/kæmnerkontor i villa Granly på nr. 13 i dag er privatbolig. Også byens tidligere mejeri på Gammel Stillingvej 450 er i dag omdannet til privatbolig, mens den tidligere brugsforening på hjørnet af Gammel Stillingvej og Vestervej i dag huser en genbrugsforretning.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Bebyggelsen Harlev-Framlev er opstået ved en sammensmeltning af to oprindeligt adskilte bebyggelser: Framlev Korsvej (en Vejby) og Harlev Stationsby. Byen har derved fået en aflang form, og selv om bebyggelsen er koncentreret, er byen stadigvæk så smal på midten, at man kan tale om to adskilte bydele - en nordlig og en sydlig bydel. Hovedparten af denne aflange by ligger på et ret fladt terræn, men i den vestlige del af byen omkring byens midte er der ret kraftige stigninger op mod den fritliggende Næshøj, hvorfra der er en glimrende udsigt.
Bevoksningen er i parcelhuskvartererne endnu så ny, at den ikke har nået en tilstrækkelig højde til at kunne præge bybilledet. Da der kun enkelte steder i de gamle bykerner er bevoksning af betydning, må træer med mere generelt siges at mangle i bybilledet.
Spredt omkring i byen ligger der en række grønne områder, hvoraf især området ved Næshøj må siges at have miljøfremmende værdi. De øvrige områder er især områder beliggende inde bag en række parcelhuse. Supplerende til de grønne områder er tre perifert beliggende gartnerier og byens omgivelser af marker mod vest. Til gengæld afbrydes og afgrænses byen brat mod nord og øst af de to omfartsveje.
Bygning og erhverv:
9 landbrug inklusive gartnerier, 615 beboelseshuse med udhuse, 17 bygninger anvendt som bolig og forretning og 7 bygninger anvendt til industri. Funktionelt er hovedparten af bebyggelsen i brug som beboelse, men i den gamle kerne af Harlev Stationsby er der endnu en del forretninger, og i den nordlige del af byen er der nogen industri, der dog er placeret perifert. Generelt kan byen siges at være en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. Supplerende hertil kommer de tre perifert beliggende gartnerier, der i nogen grad præger bybilledet.
Vejnet:
Både den øst-vest gående hovedvej og den nord-syd gående amtsvej er nu ført uden om byen, og byens trafikforhold er derfor præget af at det næsten udelukkende er lokaltrafik der kommer ind i byen. Vejnettet er især i parcelhuskvartererne tilsyneladende anlagt uden nogen fælles plan med en mængde blindgader. Endnu er der et par gader i den sydlige bydel, der er grusede, men ellers er gaderne asfalterede og afgrænsede med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | over 2.000 |
| Antal bygninger | 692 bygninger fordelt på 661 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 |
| Særkende for landsbyen | Til trods for den megen nye bebyggelse i Harlev-Framlev er den gamle bykerne i Harlev Stationsby nogenlunde tydeligt bevaret. Denne kernes værdi er dog på mange måde ødelagt ved ombygninger og lignende, til gengæld har lukningen af amtsvejen fremmet miljøet i denne gamle bykerne. Den ældre kerne i Framlev Korsvej er nok bevaret, men mere diffus og med en ubetydelig værdi for miljøet som helhed. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Harlev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
