Mundelstrup
Mundelstrup er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Fårup Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1844 til Lading-Sabro-Fårup Sognekommune og i 1844-1970 til Sabro-Fårup Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Den vestligste del af Mundelstrup er opstået langs hovedvejen mellem Aarhus og Viborg (Gammel Viborgvej).Den østligste del af byen er opstået omkring Mundelstrup Station på jernbanen Aarhus-Randers fra 1862. Denne del kendes derfor som Mundelstrup Stationsby og er i dag en del af Tilst.
Historie
Bondebyen Mundelstrup var af ret beskeden størrelse: 6 gårde og en halv snes "huse", de fleste af disse med en lille jordlod yderst i bymarken. Gårdene lå i en ring omkring en forteplads, der delvis var bebygget med "husene". Længst mod syd lå en dam. Det er den nuværende branddam. En af gårdene, Valborgsminde, Fårupvej 11, ligger endnu på den gamle tomt, men bortset herfra er den tidligere landsby praktisk taget borte. Den lå delvis under den nuværende Viborgvej fra midten af 1800-tallet. Gårdene og husmandsstederne flyttede ud, og der skete nogen omrokering med jorden, hvad der dog kun i mindre grad influerede på selve byen. Den ældre historicismes bygninger er især lokaliseret langs Rødkærvej og Løvkærvej. De repræsenterer en tid, da byen ændredes fra bondeby til begyndende service- og boligby, lokaliseret på forladte gård- og hustomter og orienteret øst-vest og nord-syd. Udviklingen har givetvis i nogen grad været influeret af den nærliggende Mundelstrup Gødnings-og Svovlsyrefabrik, der i 1871 etableredes ved Mundelstrup St. ved sydranden af bymarken og - indtil den nedlagdes i 1923 - spillede en betydelig rolle i hele egnens økonomi.
Omkring 1. verdenskrig blev der gennemført omfattende udstykning. Den berørte især områderne uden for byen (Mundelstrupgård), men havde også nogen virkning på selve Mundelstrup. Den yngre historicisme har i modsætning til den ældre tydeligt sit tyngdepunkt langs landevejen. Dens bygninger er udtryk for byens videre udbygning som service- og industrilokalitet, tilpasset bilalderen. Noget lignende gælder om byggeriet fra årtierne omkring krigen. Typehustiden repræsenterer derimod en ny fase, hvor byen i betydeligt omfang er blevet boligby for pendlere. Husene fra denne periode ligger i nogen grad spredt og udfylder huller i den ældre bebyggelse, men er især samlet i nye småkvarterer, der vender ryggen til landevejen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i den østjyske israndslinies randzone i svagt kuperet terræn umiddelbart nord for det store øst-vestgående dalstrøg, der østover udgøres af Egå-tunneldalen.
Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, specielt i den ældre bydel er der kun få træer.
Bygning og erhverv:
Byen består af to adskilte kompakte områder omkring Viborgvej, en vestlig udløber af det sydlige område og nogle få spredtliggende ejendomme mod vest og sydøst. Det nordlige kompakte område er orienteret efter landevejen, i det sydlige er også nord-sydlig og øst-vestlig orientering langs de sekundære veje stærkt fremtrædende. Det nordlige område er praktisk taget ren beboelse, det sydlige er blandet beboelse, industri og service med tydelig tendens til tyngdepunkt for beboelsen i de mere centrale dele og erhvervsvirksomhed i periferien. 6 ejendomme var landbrug, heraf en frugtplantage, godt en halv snes, praktisk taget alle lokaliseret langs Viborgvej, husede industri og service, resten var beboelse. Talmæssigt er beboelseshuse således dominerende, men i det sydlige område er det industri og service samt en enkelt offentlig bygning (omsorgscenter), der præger bybilledet.
Vejnet:
De trafikale forhold er karakteriseret ved at alle former for vejtyper er tilstede, således både hovedvej, gennemgående biveje og blinde eller lidet trafikerede biveje. Det interne vejnets form må for landsbyen som helhed betegnes som ugrenet og retlinet, medens den ældre bydel (syd for Viborgvej) hovedsagelig er karakteriseret ved et vejnet med ugrenet og slynget forløb. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, men der findes dog enkelte grusveje jævnfør kort. Fortove er almindelige i den centrale bydel, men eksisterer herudover ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | Ca. 150 bygninger fordelt på 100 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 1 |
| Særkende for landsbyen | Mundelstrups indtryk som en landsby af lav miljøkvalitet skyldes en del faktorer, blandt andet industrivirksomheder, manglende harmoni blandt landsbyens bygninger, men hovedsagelig de trafikale forhold. Man kan ikke forvente en betydelig forbedring i Mundelstrups miljø, mens hovedvejen skærer igennem landsbyen. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Mundelstrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
